-
1 pola
verbum1. have som seksuel partner (hverdagssprog/slang)Far er sammen med et kvindfolk, der arbejder hos Å. (Å.=svensk varehuskæde)
-
2 pola
verbum1. have som seksuel partner (hverdagssprog/slang)Far er sammen med et kvindfolk, der arbejder hos Å. (Å.=svensk varehuskæde)B. og M. har været venner siden de gik i børnehave -
3 vän
I substantiv1. ven, kammerat2. ven, sympatisørdjurvän; pingstvän; sovjetvän
dyreven; medlem af pinsebevægelsen; sovjetsympatisør
II adjektivVære venner igen, blive enige
2. mild/blød/venlig -
4 vän
I substantiv1. ven, kammeratJohannas pojkvän har åkt iväg till Frankrike
2. ven, sympatisørSammensatte udtryk:djurvän; pingstvän; sovjetvän
dyreven; medlem af pinsebevægelsen; sovjetsympatisørSærlige udtryk:Være venner igen, blive enigeII adjektiv2. mild/blød/venlig -
5 bundis
substantiv1. ven, kammerat (hverdagssprog/slang) -
6 bundis
substantiv1. ven, kammerat (hverdagssprog/slang)Særlige udtryk: -
7 lyda
uregelmæssigt verbum1. adlyde, lystreH. adlyder hans mindste vink
2. følge et rådLyd ett gott råd från en gammal kompis!
Lyt til et godt råd fra en gammel ven!
3. lyde, have en vis ordlydLyda under någon/något
Høre sammen med nogen/noget, blive styret
-
8 lyda
uregelmæssigt verbum1. adlyde, lystreH. adlyder hans mindste vink2. følge et rådLyd ett gott råd från en gammal kompis!
Lyt til et godt råd fra en gammel ven!3. lyde, have en vis ordlydSærlige udtryk:Lyda under någon/något
Høre sammen med nogen/noget, blive styret -
9 god
adjektiv1. god, udmærket m.m.En god ven er en nær og pålidelig (dejlig, rar, sympatisk) ven
2. velsmagende, som smager godtI:s lagkage er lækrere, smager bedst
3. rigelig4. god, som tænker på andre og vil gøre det godeEn god människa (tydelig udt. af d)
God bättring!, God fortsättning!, God kväll! (Gokväll!)
God bedring!, Godt Nytår!, Godaften!
Gå i god för någon/något; Lova att betala för någon, som inte själv kan
Love at man kan stole på nogen/noget; Love at betale for nogen, hvis vedkommende ikke selv kan
Holde sig for god til noget, mene at noget er forkert og derfor ikke ville gøre det
Værge, tilsynsførende for umyndig eller fraværende person
-
10 god
adjektiv1. god, som fungerer udmærket, som er positiv m.m.En god ven er en nær og pålidelig (dejlig, rar, sympatisk) ven2. god, dygtigDen kvinnliga rapparen är både bättre och roligare än den manliga, hon är bäst och roligast
Den kvindelige rapper er både bedre og sjovere end den mandlige, hun er den bedste og den sjoveste3. rigelig4. god, rar, sympatisk, som tænker på andre og vil gøre det godeEn god människa (tydelig udt. af d)
God bättring!, God fortsättning!, God kväll! (Gokväll!)
God bedring!, Godt Nytår!, Godaften!6. velsmagende, som smager godtSærlige udtryk:Gå i god för någon/något; Lova att betala för någon, som inte själv kan
Love at man kan stole på nogen/noget; Love at betale for nogen, hvis vedkommende ikke selv kanHolde sig for god til noget, mene at noget er forkert og derfor ikke ville gøre detVærge, tilsynsførende for umyndig eller fraværende personSå god som någon: En utmaning så god som någon
Som er meget god (udmærket): En rigtig god udfordring(Være) af det gode (fordelagtig, positiv) -
11 nita
verbumNitad läderjacka och nitade jeans (udt. ji: ns)
Jag nitade till min svåger, även om han är större och starkare än jag är
Jeg gav min svoger et slag med knytnæven, selv om han er større og stærkere end mig
4. bremse hårdt (hverdagssprog/slang) -
12 nita
verbumNitad läderjacka och nitade jeans (udt. ji: ns)
Jag nitadetillmin svåger, även om han är större och starkare än jag är
Jeg gav min svoger et slag med knytnæven, selv om han er større og stærkere end mig4. bremse hårdt (hverdagssprog/slang) -
13 klappa
I substantiv1. klaptræII verbumOmklædt, færdigsminket og klar lige da klaptræet lød
1. klappe (gentagne gange), banke, slå2. klappe, kærtegneKlappe i hænderne, applaudere
Være lige med at komme med i noget, blive udtaget til noget
Alt er pakket og klart, det er helt færdigt
-
14 klappa
I substantiv1. klaptræOmklædt, færdigsminket og klar lige da klaptræet lødII verbum1. klappe (gentagne gange), banke, slå2. klappe, kærtegneSærlige udtryk:Klappe i hænderne, applaudereVære lige med at komme med i noget, blive udtaget til nogetAlt er pakket og klart, det er helt færdigt -
15 stikke
jab, plunge, poke, prick, slip, stab, stick, sting, thrust* * *vb( putte) put ( fx one's hands in one's pockets; one's hand out),T stick,( voldsomt, F) thrust ( fx one's hands into one's pockets),T shove,( ubemærket) slip ( fx a letter into one's pocket);( stikke med spids genstand) stick,( voldsomt) thrust ( fx a bayonet into somebody),( let) prick ( fx oneself on a needle, a hole in something);( med finger, stok etc) prod, poke ( fx he prodded (el. poked) me in the ribs);( med kniv, dolk etc) stab;(slagte fx en gris) stick;( om bi, hveps etc) sting;( om solen) burn;( i metal) engrave;( om syning) stitch,( om vatteret arbejde) quilt;( med bold) hit;( i kortspil) cover;(mar: om dybgående) draw;T ( overgå) beat ( fx can you beat that?);( løbe) run, nip ( fx nip across to the baker's);( angive) inform against,S grass on;[ med sb & pron:][ stikke asparges] cut asparagus;[ jeg ved ikke hvad der stikker ham] I don't know what is biting him (el.what has got into him);[ det stak ham at] he took it into his head to;[ han gør det når det stikker ham] he does it when he feels like it (el.when he chooses);[ stikke sig] prick oneself (på on, fx on a needle);[ stikke sig i fingeren] prick one's finger;(se også I. hul, ild);[ med præp & adv:][ stikke `af]( forsvinde) be off,T clear out,( især når man er uønsket) take oneself off ( fx I think I'll take myself off now),( flygte) bolt, cut and run;( for at undgå noget ubehageligt) make oneself scarce,( i hemmelighed) skip off ( fx without paying one's bill);(mar: fraslå sejl) unbend;[ stikke af fra kone og børn] desert one's wife and family;[ stikke af imod] form a glaring contrast to, clash with;(dvs hugge etc) go off with, run away (el. off) with ( fx somebody else's wife, the jewels, the profit);(se også I. hale);[ stikke dybt](mar) draw a great deal of water;[ skibet stikker for dybt] the vessel draws too much water;[ han stikker ikke dybt] he is pretty shallow, there is not much in him;[ stikke efter](med stok etc) prod at,( med våben) stab at;[ stikke frem]( rage frem) stick out,F project,( iøjnefaldende, generende) jut out,F protrude,( ses) peep out,( med objekt) put out ( fx he put out his hand), stick out,( med kraft) thrust out;( om noget ubehageligt) raise (el. rear) its (ugly) head ( fx Nazism reared its ugly head);( vove pelsen) stick one's neck out;[ stikke hen til en] nip round to somebody;[ stikke i noget] prod (at) something;[ stikke i at hyle] start howling;[ stikke i at le] burst out laughing;[ stikke noget i brand] set something on fire, set fire to something;[ han stak det i lommen] he put (, slipped, thrust) it into his pocket,(dvs tilvendte sig det) he pocketed it ( fx he pocketed theprofits);[ stikke en fornærmelse i lommen] swallow an insult;[ stikke sin næse i], se næse;[ stikke penge i] invest money in;[ stikke i rend] start (el. set off) running;[ stikke i søen] put (out) to sea;[ solen stikker mig i øjnene] the sun is in my eyes;(fig) it struck (el. caught) her eye;[ stikke én ihjel] stab somebody to death;[ han stak hovedet ind ad døren] he put his head in at the door;[ stikke noget ind i noget] put (, thrust) something into something;[ stikke noget ind imellem noget] insert something between something;[ jeg stak min arm ind under hans] I slipped my arm through his;[ stikke ned]( dolke) stab;[ stikke op]( rage op) stick up;[ han stikker ikke op for nogen] he is afraid of no man;[ stikke ham på næven] shake hands with him;[ stikke sig på], se ovf;[ de stak hovederne sammen] they put their heads together;(dvs prikke, støde) prod (at) somebody,( stadig kritisere) get at somebody ( fx he was getting at me all the time);[ stikke noget til en] slip something into somebody's hand;[ stikke til maden] peck at (el. toy with) one's food;[ stikke til side] conceal;( gemme til senere) put by, put away,( reservere) put aside ( fx for a good customer), put on one side;[ stikke til sig] pocket;( om skib) put to sea,( om person) go to sea,( løbe bort og stikke til søs) run away to sea;[ stikke ud], se ovf: stikke frem;[ stikke én ud](dvs fortrænge en) cut somebody out;[ stikke et glas ud] toss off (el. gulp down) a glass;(dvs prakke en noget på) palm (el. fob) something off on somebody;[ stikke hovedet ud ad døren (, vinduet)] put one's head out of the door (, the window);[ stikke øjnene ud på én] put out somebody's eyes;[ der stikker noget ` under] there is more in this than meets the eye;(dvs en fælde etc) there is a catch in it somewhere; -
16 nypa
I substantiv1. hånd (mest i plur.)Kvinder i Dalarna, der arbejder på ammunitionsfabrik, dygtige dalakvinder
2. knivspids, gran, eller det man kan holde mellem to fingreTage noget med et gran salt, ikke tage noget alt for alvorligt
II uregelmæssigt verbumHa hårda nypor, vara hård i nyporna
1. nappe, knibe, klemme"Han nöp henne i stjärten" är en bok om könsklichéer i ordböcker och grammatikor
"Han kneb hende i bagen" er en bog om kønsklichéer i ordbøger og grammatikker
2. hurtigt gribe fat i nogen/noget (hverdagssprog/slang) -
17 nypa
I substantiv1. hånd (mest i plur.)Kvinder i Dalarna, der arbejder på ammunitionsfabrik, dygtige dalakvinder2. knivspids, gran, eller det man kan holde mellem to fingreSærlige udtryk:Tage noget med et gran salt, ikke tage noget alt for alvorligtII uregelmæssigt verbumHa hårda nypor, vara hård i nyporna
1. nappe, knibe, klemme"Han nöp henne i stjärten" är en bok om könsklichéer i ordböcker och grammatikor
"Han kneb hende i bagen" er en bog om kønsklichéer i ordbøger og grammatikker2. hurtigt gribe fat i nogen/noget (hverdagssprog/slang)Særlige udtryk: -
18 nød
distress, need, nut* * *I. (en -der)[ en hård nød at knække] a hard (el. tough) nut to crack, a poser.II. (en) distress ( fx a ship in distress; help them in their distress; relieve their distress),(fattigdom etc også) need ( fx help them in their need; be in great need),( stærkere) necessity ( fx necessity drove him to steal);[ nød bryder alle love] necessity knows no law;[ en ven i nøden] a friend in need;[ i nøden skal man kende sine venner] a friend in need is a friend indeed;[ i nødens stund] in the hour of need;[ det har ingen nød] never mind;[ klage sin nød], se II. klage;[ lide nød] be in want, suffer; suffer hardships (, F distress);[ nød lærer nøgen kvinde at spinde] necessity is the mother of invention;[ med nød og næppe] with difficulty, barely, only just;[ med nød og næppe undgå faren] narrowly escape the danger, have a narrow escape,T have a close shave, escape by the skin of one's teeth;[ han undgik med nød og næppe at drukne] he narrowly escaped drowning;[ når nøden er størst er hjælpen nærmest] the darkest hour is just before the dawn;[ til nød] in an emergency,T at a pinch,( med kniberi) barely, only just.III. præt af nyde. -
19 polare
substantiv1. kammerat, ven, nogen man er sammen med (hverdagssprog/slang)Min polare är min bundis, min kamrat, min kompis, min tjabo, min vän
-
20 öm
adjektiv1. øm, hengiven, omsorgsfuldUttryck som ömmaste hustru, ömmaste vän och ömmaste tillgivenhet var förr vanliga, t.ex. när man skrev brev
Udtryk som ømmeste hustru, ømmeste ven, ømmeste hengivenhed var før almindelige, fx når man skrev breve
2. som gør ondt, smertefuld m.m.Det är min ömma (känsliga, sjuka, svaga, sårbara) punkt
Det er mit svage punkt, min akilleshæl
Sætte fingeren på det ømme punkt, påpege en mangel (fejl, svaghed, ulempe)
- 1
- 2
См. также в других словарях:
Differences between Norwegian Bokmål and Standard Danish — Danish and Norwegian Bokmål (the most common standard form of written Norwegian) are very similar languages, but differences between them do exist. The languages are mutually intelligible, with the primary differences being in pronunciation and… … Wikipedia
Auge — 1. Ab Auge, ab Herz. (Luzern.) 2. Als das aug erfüllet, so ist dem bauch genug gethan. – Henisch, 152. 3. An den Augen sieht man, was einer ist und was er kann. 4. An den augen tevblein vnd in den hertzen tevflein. – Trymberg, Renner, um das Jahr … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Diego Rivera — (8. december 1886 24. november 1957) var en mexicansk maler, født i Guanajuato i Mexico. Rivera drog til Paris for at bo og arbejde med det stigende antal kunstnere i Montparnasse hvor hans ven Amedeo Modigliani portrætterede ham i 1914. I sit… … Danske encyklopædi
Magnús Eiríksson — (* 22. Juni 1806 in Skinnalón, Norður Þingeyjarsýsla, Island; † 3. Juli 1881 in Kopenhagen) war ein isländischer Theologe, religiöser Schriftsteller und Zeitgenosse Sören Kierkegaards (1813–1855) und Hans Lassen Martensens (1808–1884) in… … Deutsch Wikipedia
Kai Nielsen — (26 de noviembre de 1882 en Svendborg 2 de noviembre de 1924 en Frederiksberg) fue un escultor danés y se le considera parte del grupo de artistas de Fionia al principio del siglo XX. Kai Nielsen era el hijo del relojero Christian Nielsen y su… … Wikipedia Español
Gravand — Gravanden er 61 cm. Den er en fredet fugl i Danmark, og derfor er den blevet en meget almindelig ynglefugl. Den graver huller til reder i brinker og skrænter, men den kan også ruge i kaninhuller og rævegrave, selvom der stadig er kaniner eller… … Danske encyklopædi
Tycho Brahe — This article is about the astronomer Tycho Brahe. For other uses, see Tycho Brahe (disambiguation). Tycho Ottesen Brahe Born 14 December 1546 Knutstorp Castle, Scania Died 24 October 1601 (age … Wikipedia
Liste Swadesh Du Danois — Liste Swadesh de 207 mots en français et en danois. Sommaire 1 Présentation 2 Liste 3 Voir aussi 3.1 Bibliographie … Wikipédia en Français
Liste Swadesh du danois — Liste Swadesh de 207 mots en français et en danois. Sommaire 1 Présentation 2 Liste 3 Voir aussi 3.1 Bibliographie … Wikipédia en Français
Liste swadesh du danois — Liste Swadesh de 207 mots en français et en danois. Sommaire 1 Présentation 2 Liste 3 Voir aussi 3.1 Bibliographie … Wikipédia en Français
Hase (Lepus) — 1. Bai (wer) den Hâsen fangen well, maut den Rüen (Hund) wagen. – Woeste. 2. Bai wäsket de Hasen un de Vösse un se sitt doch glatt, sag de Frau, da lait se iäre Blagen ungerüstert lopen. (Iserlohn.) – Hoefer, 316; Woeste, 62, 13. Wer wäscht Hasen … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
